:: INSTRUKTØRER ::

Benny Ray

Benny Ray startede med at danse line dance i 1996 under et længere ophold i England, og i 1997 startede han sin egen klub og som instruktør. I 2002 deltog Benny Ray i sin første line dance konkurrence, og siden da er det blevet til utallige konkurrencer og medaljer, senest hele to første pladser ved VM 2010. Benny Ray konkurrerer på Jewel niveau samt med egne koreografier.



Maj-Britt Ilkjær

Maj-Britt har danset både standard og latin siden hun var 4 år til hun blev 17. Hun har altid elsket dansen og var heller ikke ret gammel før hun begyndte på konkurrencehold. Da hendes dansepartner gennem flere år stoppede, holdte hun pause fra dansen i nogle år. Da hun en dag så et indslag på TV med Benny Ray og line dance, tændte det interessen for dansen igen, og hun meldte sig på et line dance hold i Langå. Kort derefter flyttede Maj-Britt over på et af holdene i Randers, og har danset der lige siden. Maj-Britt blev kåret som Danmarksmester ved DM 2006 i Newcomer Diamond gruppen.



Pernille Ilkjær Knudsen

Pernille er 17 år gammel, og har danset i næsten 10 år - bl.a. ballet, street dance og pardans. Hun startede med at danse line dance hos Benny Ray i sommeren 2005, og lige siden første dag var hun vild med det. Pernille blev kåret som Danmarksmester i Newcomer Teen gruppen ved DM 2007, og hun har opnået gode resultater i 2008 og 2009. Pernille er også hold kaptajn for line dance showholdet, der vandt guld ved både DM og Danish Line Dance Classics i 2008.